Efterårsnyheder
19. oktober 2008
En ny fejlmarkering i træk-slipopgaver tager hensyn til farveblindhed.
I træk-slipopgaverne markeres rigtig/forkert med henholdsvis en grøn og en rød kant om svaret, men efter at en bruger har gjort opmærksom på, at farveblinde har meget svært ved at se forskel på de to farver, er den røde kant omkring forkerte svar nu gjort stiplet.
Siden med eksempler og opgaveliste er blevet opdateret.
I efterårsferien er denne side blevet ændret, så listen nu automatisk opdateres og altid viser en komplet liste over både trænings- og testopgaver. Samtidig er der foretaget udskiftninger i opgaveeksemplerne, så man nu uden log-in bl.a. kan prøve en af de allernyeste opgaver, Nordpolen
Nye opgavesæt er kommet til i efteråret.
Der er sket en udskiftning i gruppen, ”Netop nu”, hvor et nyt helt aktuelt opgavesæt om USA og præsidentvalget er kommet til, det tidligere sæt om OL i Kina er flyttet til gruppen, ”Asien - Oceanien”. I oktober er der desuden kommet nye opgaver i gruppen, ”Vejr og klima” samt en ny testopgave om navnestof med hovedvægt på store have, floder og søer.
Der kommer løbende nye opgaver til, og markeringen med stjerner på listen giver et godt overblik over dem.
Del dette
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.