GEOGRAFI-TJEK

Nyheder

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

19. oktober 2008

 
En ny fejlmarkering i træk-slipopgaver tager hensyn til farveblindhed.
I træk-slipopgaverne markeres rigtig/forkert med henholdsvis en grøn og en rød kant om svaret, men efter at en bruger har gjort opmærksom på, at farveblinde har meget svært ved at se forskel på de to farver, er den røde kant omkring forkerte svar nu gjort stiplet.


Siden med eksempler og opgaveliste er blevet opdateret.
I efterårsferien er denne side blevet ændret, så listen nu automatisk opdateres og altid viser en komplet liste over både trænings- og testopgaver. Samtidig er der foretaget udskiftninger i opgaveeksemplerne, så man nu uden log-in bl.a. kan prøve en af de allernyeste opgaver, Nordpolen

Nye opgavesæt er kommet til i efteråret.
Der er sket en udskiftning i gruppen, ”Netop nu”, hvor et nyt helt aktuelt opgavesæt om USA og præsidentvalget er kommet til, det tidligere sæt om OL i Kina er flyttet til gruppen, ”Asien - Oceanien”. I oktober er der desuden kommet nye opgaver i gruppen, ”Vejr og klima” samt en ny testopgave om navnestof med hovedvægt på store have, floder og søer.
Der kommer løbende nye opgaver til, og markeringen med stjerner på listen giver et godt overblik over dem.

14. september 2008


Vi har i løbet af weekenden opgraderet til en ny og større server, derfor har der i perioder ikke været adgang til systemet, men alt kører nu igen normalt.Vi beklager de gener, det har givet.geo-nyt1.jpg

Stadig flere skoler bruger Geografi-Tjek, og mange har været i gang lige fra de første skoledage. Efter den første måned af skoleåret er der allerede besvaret i alt ca. 6.500 sæt geografiopgaver.Fx har mange brugt opgaverne om navnestof, ligesom sættet om OL og Kina har været populært.

12. august 2008

geony0808.jpgVi er klar til skolestart efter at have brugt ferien til en gennemgang og opdatering af systemet og opgaverne.

Layoutet er blevet lidt anderledes i de opgaveopdelte sæt, hvor opgavenumrene nu står på en række faneblade øverst på siden og i direkte sammenhæng med den åbne opgave, så det giver bedre overblik over, hvor i sættet man befinder sig.

Efter ønske fra flere brugere er det nu blevet muligt at importere elevlister fra et af de andre web-steder, Fysik-Kemi-Tjek og Biologi-Tjek.

Allerede i foråret kom der en ny funktion i systemet, som gør det let at downloade statistikker til et Excel regneark. Det sker ved hjælp af et lille ikon nederst på statistiksiderne. Samtidig blev det muligt at slette testresultater enten for enkelte elever eller et helt hold, så en test nu kan bruges flere gange inden for det samme skoleår.

i løbet af ferien er der lavet en ny og forhåbentlig mere overskuelig gruppeinddeling af træningsopgaverne. Desuden er der foretaget ændringer og tilføjelser i nogle sæt, og der er kommet nye til. Stjernerne, som markerer nye og opdaterede sæt, giver overblik over ændringerne, og på http://www.geografi-tjek.dk/jhkode/nye-tests-rss.asp  kan man løbende holde sig orienteret om nye opgaver via vores RSS-feed.

Skolestarten betyder, at der nu ikke foretages flere ændringer i de eksisterende sæt, men ligesom tidligere år vil der i årets løb blive suppleret med nye opgaver, bl.a. i gruppen, Netop nu, hvor opgaverne jævnligt udskiftes. I august er der fx et sæt om OL i Kina.

4. juli 2008

sommer08geo.jpgDet er blevet ferietid, og efter et travlt forår med mange nye brugere og flittig brug af opgaverne er der nu kun ganske få besøgende på web-stedet.

Alle statistikker for 07/08 er nu slettet, og tidligere brugere har ikke længere adgang til systemet. Skoler, der er registreret som brugere i 08/09 kan dog allerede nu få adgang til opgaver og klasselister. Disse skolers kontaktpersoner har modtaget en e-mail om oprettelse/overførsel til det nye skoleår, og når det er sket, har både lærere og tidligere oprettede elever adgang.

Vi bruger sommerferien til en opdatering af systemet og en gennemgang af opgaverne, så brugere skal være opmærksomme på, at der indtil skolestarten kan ske ændringer i opgaverne.
Vi ønsker alle en rigtig god ferie.

19. maj 2008

maj08g.jpgBåde i Biologi- og Geografi-Tjek kan vi tydeligt mærke, at det nu er blevet tid for afgangsprøverne i de to fag. Der har i den sidste tid været stor stigning i antallet af daglige besøg på web-stederne og i antal besvarede opgavesæt.

De besøgende er først og fremmest elever, som har brugt opgaverne til repetition før prøverne, især i weekenden d. 16. - 18. maj, hvor der i alt har været 2.918 besøg, og der er blevet besvaret ikke mindre  end 13.672 opgavesæt.

Også i skoletiden bruges opgaverne flittigt, bl.a. de nyeste tetstopgaver, hvor indhold og opsætning svarer til tidligere afgangsprøver.
Der er også altid stor interesse for de aktuelle opgavesæt, lige nu især et sæt om Cyklonen i Myanmar. Der er også helt aktuelle opgaver om OL i Kina, Tibet, Israel og Tour de France.

14. april 2008

logo-geo.jpgDer er lige nu stor aktivitet på de 3 web-steder, Biologi-, Geografi- og Fysik-Kemi-Tjek, ca. 1100 besøgende på en almindelig skoledag, så opgaverne bruges flittigt her de sidste uger før afgangsprøverne.

Samtidig med afslutningen af dette skoleår begynder planlægningen af det næste, og på web-stederne er vi nu klar til at tage mod bestillinger for 08-09.

Nye brugere kan stadig nå at bruge opgaverne i dette skoleår, og vi tilbyder nu 50% rabat på indeværende skoleår ved samtidig bestilling og betaling af 08-09.

Nuværende brugere tilbydes 10% rabat på 08-09 ved fornyelse af abonnementet senest d. 15. juni via link i lærermenuen.

Mere om Geografi-Tjek-priser og bestilling: Klik her

20. februar 2008

flag.jpgDer er lige nu tre helt aktuelle opgavesæt i gruppen, Netop nu, et om sidste uges usædvanlig flotte vejr, et om Kosovo - et nyt land i Europa, og et om Cuba, hvor Castro netop har valgt at træde tilbage.

Udover de aktuelle opgaver kommer der også stadig andre nye opgaver til, både i de allerede eksisterende grupper og i nyoprettede grupper. Senest er der oprettet nye grupper med opverskrifterne, Globalt set, Råstoffer og produktion og Kort og godt, og der er nu i alt ca. 70 opgavesæt.

Et par af de nyeste sæt kan ses i eksempellisten, der ikke kræver log-in.

4. februar 2008

Der har lige fra starten i december været stor interesse for de to nye web-steder, Geografi-Tjek og Biologi-Tjek, og i januar er det gået stærkt med bestillinger og nye skoleoprettelser.
I Geografi-Tjek er der lige nu oprettet 168 lærere og 1444 elever, og der er besvaret 3600 opgavesæt.

Systemet udbygges løbende med nye opgavesæt, og vi forventer i løbet af forår og sommer at nå op på ca. 75 sæt træningsopgaver og 10 - 15 sæt testopgaver.

mc.jpg 
Forfatter til geografipgaverne er Anne Mette Christensen.

Anne Mette er læreruddannet med geografi som liniefag og underviser nu på 13. år i faget i folkeskolens 7. - 9. klasse.

Hun er desuden medforfatter til bogen, Verden er skæv, i Globusserien, og to gange har hendes klasser vundet geografforbundets Danmarksmesterskab i geografi.


Siden juli 2007 har Anne Mette også været tilknyttet JH Software ApS i forbindelse med udviklingen af Geografi-Tjek, hvor hun foruden det faglige indhold i opgaverne har stået for opbygning  og struktur i opgavesamlingen


Systemet er ligesom Fysik-Kemi-Tjek udviklet af Jesper Høy og Jette Høy fra JH Software ApS. Jesper står for systemudvikling og programmering, og Jette tager sig af opsætning og web-layout.

I forbindelse med den videre udvikling af systemet er vi selvfølgelig meget interesserede i at høre om erfaringer og nye ideer.

10. januar 2008

Vi startede desværre 2008 med et nedbrud af vores server, og derfor har den  tidligere nyhedsblog ikke fungeret de sidste dage. I stedet for at starte en ny blog, har vi  valgt en ny form til disse korte nyheder, så de nu indgår som en side på selve web-stedet, og som en start er her indsat nogle af de tidligere nyheder. 

rss.gifLigesom tidligere kan man holde sig orienteret om nyt indhold i nyhederne via vores RSS-feed (Klik på det lille orange ikon øverst på siden)

7. januar 2008

Pga servernedbruddet var der ikke var adgang til systemet i weekenden d. 5. - 6. januar. Takket være jævnlig backup af hele systemet har vi kun mistet ganske få data. Det drejer sig om evt. elevoprettelser, som er lavet om lørdagen.  Disse elever findes ikke i systemet og skal oprettes igen. Vi beklager evt. problemer i denne forbindelse.

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2024
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2024 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.